E-læringsprisen > Om e-læringsprisen
Om e-læringsprisen
E-læringsprisen gives for en e-læringsaktivitet, der enten omfatter et e-læringsmateriale eller et e-læringsforløb.
Hvem kan deltage
• Undervisere eller grupper af undervisere
• Uddannelsesinstitutioner på vegne af en underviser eller grupper af undervisere
Det er en forudsætning, at deltagerne har en primær tilknytning til uddannelsessektoren, dvs. grundskolen, ungdomsuddannelserne, erhvervsrettede videregående uddannelser, lange videregående uddannelser, offentlig efter- eller videreuddannelse eller anden institution med et undervisningsmæssigt sigte (bibliotek, museum eller lign.).
Deltageren kan indstille sig selv eller blive indstillet af andre. Rettighedshaver til e-læringsaktiviteten skal være dansk.
Præmier
Der vil være præmier til første, anden og tredjepladsen:
- præmie 60.000 kr.
- præmie 30.000 kr.
- præmie 10.000 kr.
Præmiesummerne skal anvendes til at udbrede kendskabet til samt forankre de vindende projekter.
Tilmeldingsfrist
Fristen for tilmelding til e-læringsprisen 2010 er mandag d. 20. september 2010.
Prisuddeling
Prisuddelingen finder sted på Uddannelsesforum, som afholdes d. 9 og 10. november 2010 i Bella Center i København.