| @ventures | EAA | CELM | Nyhedsbrev | Kontakt | søg
Om eVidenCenter     Kurser     Udgivelser     E-læringsprisen     Projekter     Nyheder     Blog     
Kurser > Om certificeringskurser

Om certificeringskurser

eVidenCenters certificeringskurser er et nyt tilbud til undervisere, konsulenter og ledere, som søger faglig sparring og udfordring i forhold til at anvende e-læring i deres undervisning.

E-læring anvendes i stadigt større omfang på forskellige uddannelser, blandt andet i efteruddannelser og kompetenceudviklingsforløb i virksomheder og på arbejdspladser. Det sætter forøget fokus på, hvordan e-læring kan anvendes pædagogisk hensigtsmæssigt og dermed på, at undervisere har de nødvendige kompetencer til at planlægge, tilrettelægge, gennemføre og evaluere e-læringsforløb.

Det Nationale Videncenter for e-læring udbyder en række certificeringskurser, som omhandler specifikke afgrænsede temaer om e-læring. Der tages i vid udstrækning udgangspunkt i deltagernes egen praksis, og kurserne bliver gennemført som fleksible e-læringsforløb, så deltagerne kan tilpasse undervisningen til deres arbejdsdag. Det betyder også, at man kan vælge at arbejde individuelt, i grupper eller i teams. På den måde kan kolleger udnytte synergien fra arbejdspladsen til at opnå ny læring.

Hvert kursus er normeret til en studieindsats på 30 timer, svarende til 1 ECTS-point. For at blive certificeret skal man gennemføre i alt 8 kurser (incl. det obligatoriske grundkursus) og skrive en certificeringsopgave inden for et kursus efter eget valg. En certificering omfatter altså 8 ECTS og svarer til en studieindsats på 240 timer. En godkendt certificeringsopgave giver adgang til at indstille sig til modulprøven ”It og læring” på den pædagogiske diplomuddannelse (Pd). Se mere om certificering i e-læring her.

Prisen pr. kursus er 2000 kr.

eVidenCenter - c/o Århus Købmandsskole Sønderhøj 30, 8260 Viby J tlf 89363333 info@evidencenter.dk