| @ventures | EAA | Nyhedsbrev | Kontakt |
Om eVidenCenter     Ydelser     Udgivelser     Projekter     Nyheder     Blog     
Om eVidenCenter > Hvad er eVidenCenter?

Hvad er eVidenCenter?

Det Nationale Videncenter for e-læring (eVidenCenter) er ét af en række nationale videncentre, som arbejder med at udvikle og formidle viden i uddannelsessystemet. eVidenCentret arbejder for at højne produktiviteten, fleksibiliteten og kvaliteten i uddannelsessystemet, gennem udvikling og brug af e-læring. Det drives i et samarbejde mellem Erhvervsakademi Århus, Aarhus Business College og VIA University College, og er forankret i @ventures, Kompetencecenter for e-læring. På VIA University College organiseres e-læringsaktiviteterne af CELM – Center for E-læring og Medier.

Det Nationale Videncenter for e-læring arbejder med en række forskellige forsknings-programmer indenfor e-læringspædagogik, kompetenceudvikling, uddannelsesudvikling, implementerings-strategier, videndeling, netværksdannelser, dokumentation og formidling.

Programmerne undersøger, dokumenterer og udvikler viden indenfor disse områder, og udgør grundlaget for en række projekter. Projekterne nyttiggør den viden, der er udviklet på området, gennem en række tiltag, som er rettet mod forskellige uddannelsesområder.

Udover forskningsprogrammerne og de dertil knyttede projekter, udvikler og afholder e-VidenCenter desuden en række certificeringskurser rettet mod bl.a. formidlere, ledere, konsulenter og undervisere, der ønsker at anvende e-læring i deres praksis.
eVidencenter - c/o Aarhus Business College, Sønderhøj 9, 8260 Viby J, tlf 89363333 info@ventures.dk